Unge med særlige behov og genåbning af samfundet i en Corona tid
Her kan du læse lidt om nogle forslag til hvordan vi på Marie Grubbe Ung & Uddannelse, og du kan hjælpe og støtte unge med lavt kognitivt funktionsniveau med særlige behov i den nye ”normalitet” som genåbning af samfundet også er.
Vi ved ikke ret meget om hvordan vores omgivelser kommer til at se ud efter genåbningen, og hvordan vi skal agere i genåbningen, som bliver reguleret af retningslinjerne fra sundhedsstyrelsen og styrelsen for patientsikkerhed.
Så hvis man tager udgangspunkt i det vi ved, så vil der på et tidspunkt kommer en politisk udmelding om en langsom genåbning, hvor hygiejne, holde afstand og brug af værnemidler stadig vil være hovedoverskrifter i mange måneder endnu.
Vi vil næppe vende tilbage til en ”1 til 1 situation” i genåbningen dvs. i et samfund, hvor alt bliver som tiden før corona pandemien.
De kommende udmeldte retningslinjer og den officielle information, som vi vil få omkring Corona genåbningen henvender sig bredt til alle og ikke til enkelte grupper. Det er selvfølgeligt hensigtsmæssigt i forhold til budskaberne til den generelle målgruppe som angiveligt er, hvad vi vil betegne som værende i normalområdet, og de kan derfor langt hen ad vejen forstå og omsætte disse retningslinjer til nye vaner og samværsregler.
I vores bo – og undervisningstilbud vil vi målrette informationen om corona, så informationen ikke blot er tilgængelig, men så den også giver mening for de unge i den kontekst, hvori den skal fungere. En ting er, at vores fagpersonale må omsætte de officielle udmeldinger til deres daglige praksis og sige: ”Hvad betyder det så for os?”, men når det er på plads – vil det være relevant at tænke i målrettet information, både i forhold til de unge og til de pårørende, som kommer i de unges hjem.
En god metode til at introducere nye ”regler og retningslinjer” er at være opmærksom på at informationen er tilpasset den enkelte.
Sprogligt, at det er de samme vendinger, som bliver brugt (vi tilstræber fælles faglige begreber, hvor budskabet får bedre forudsætninger for at hænge fast). Men som i al anden kommunikation må man tage den kommunikationsstøtte i brug som er relevant for den enkelte. I mange tilfælde vil strukturtavle, dagsedler og arbejds/undervisningssedler understøttet af piktogrammer kunne anvendes.
Vi ved erfaringsmæssigt at de unge har ringe mestringsevne, når de møder – det som de opfatter som – uoverskuelig problemstillinger, som fx nye retningslinjer og samværsregler, som har indflydelse på deres daglige struktur fx hvis de skal have nye pladser i undervisningen, skal testes ugentligt eller der er ændrede adgangsforhold til bolig og undervisning.
Vær opmærksom på de unges har forskellige mestringsstrategier, som kan være alt fra at spørge om hjælp eller til at blive væk fra den situation, man oplever som udfordrende. Mestring betegner de strategier, som den enkelte unge bruger til at håndtere problemer (reelle såvel som oplevede) og de følelser, der kommer deraf.
Vær klar og tydelig med at informer om, hvad der skal ske og hvad forventningerne positivt er – og undlad at italesætte alt det man ikke må. Det er ofte alt for abstrakt for de unge, og afsporer informationen, og det er så svært at huske alt det man ikke må.
Vær opmærksom på at frafald af eller tilpasninger af krav er i fokus. Det handler om at tale med få ord og være tydelig med henblik på at skabe nærvær uden ord. I fagpersonalets tilstedeværelse skal det sikres, at de unge ikke udsættes for forstyrrelse af fagpersonalets udtryk, ord og kropssprog, men at der ageres som forbilleder.
Lars Danshøjgaard, konsulent
Marie Grubbe Ung & Uddannelse
Kilder:
Socialstyrelsen
Sødisbakke
Politiken, februar 2021