Marie Grubbe Ung og Uddannelse arbejder fagligt og forsvarligt med de unges seksualitet.
Har unge udviklingshæmmede og unge med særlige behov en seksualitet?
Svaret er ”ja”.
På Marie Grubbe Ung og Uddannelse er vi bevidste om at seksualitet spiller en rolle hos de unge. Som med alle andre aspekter i de unges liv forholder vi anerkendende og respektfuldt.
Vi er bevidste om, at de vanskeligheder den enkelte har, også gør sig gældende på det seksuelle område. Typisk vil der være tale om problemer på det sociale, det kognitive, og på det praktiske område. Som eksempler kan nævnes:
Problemer med at danne eller afvikle relationer.
Problemer med at kommunikere lyst eller mangel på lyst.
Problemer med at udvise ansvarlig adfærd.
Problemer med at udvise egenomsorg.
Personalet i alle vores afdelinger er rustet til at tage de almindelige samtaler og vejledninger i forhold seksualitet. Der udover er der ”Køn, krop og seksualitet” som tema i undervisningen på STU Guldborgsund.
På Marie Grubbe Ung og Uddannelse er der tilknyttet en seksualvejleder, der tager sig af undervisningen af de unge, men som også kan inddrages i specifikke problemstillinger.
Marie Grubbe Ung og Uddannelse har udarbejdet en seksualpolitik.
Af Maja Duvå Lund, seksualvejleder og underviser.