Afdelingsleder til Ungbo Guldborgsund

Kan du se dig selv som en samlende kraft i forhold til videreudviklingen af vores tilbud Ungbo Guldborgsund – så kan det være dig, vi står og mangler.
 
Ungbo Guldborgsund er organiseret under Marie Grubbe Ung & Uddannelse. Ungbo er et tilbud til for nuværende 23 unge mennesker, som bor i egne lejligheder. Der gives støtte efter servicelovens § 85.

De unge har alle udfordringer i forhold til mentalt nedsat funktionsevne, og nogle har endvidere problemstillinger i forhold til det psykosociale område.

I Ungbo Guldborgsund er der ansat 5 friske unge pædagoger, der alle stiller skarpt på opgaven omkring de unge. Da dette fokus skal bevares, mangler vi en afdelingsleder, der kan påtage sig såvel ledelsesopgaven som diverse administrationsopgaver. Som vores kommende afdelingsleder vil en del af opgaven også blive at arbejde med de unge i støttefunktion, ved siden af den ledelsesmæssige opgave.
 
Da vores faglige ståsted tager udgangspunkt i neuropædagogik, vil du som leder blive tilbudt uddannelse i dette sammen med medarbejderne i Ungbo Guldborgsund.
Vi påregner, at du er fagligt velfunderet, gerne inden for neuropædagogik, og har den ledelseserfaring, som medfører, at du har blik for, hvordan vi sammen kan skabe rammen, der bidrager til at skabe de allerbedste vilkår for de unge og medarbejderne.

Vi prioriterer, at du er sikker i dokumentationsindsatsen, som foregår i KMD Nexus.
 
Så søg stillingen, hvis du vil sætte præg på udviklingen og har lyst til at sætte din pædagogiske og ledelsesmæssige viden i spil.
 
Vi tilbyder:
Ekstern supervision til dig og medarbejderne
Mulighed for egen individuel supervision
Diplomlederuddannelse, hvis du ikke allerede har denne uddannelse
Neuropædagogisk uddannelse
Muligheden for at være aktivt deltagende og have fingeren på pulsen hos de unge og i medarbejdergruppen.
Tæt samarbejde med dine medarbejdere
En personalegruppe der er engageret i opgaven med de unge.
du blive en del af den samlede ledergruppe på Marie Grubbe Ung & Uddannelse.
 
Vi forventer:
En afdelingsleder der har den høje faglighed som kan videreudvikler Ungbo Guldborgsund og gerne med erfaring indenfor det neuropædagogiske område
En afdelingsleder med øje for at skabe struktur og overblik for sine medarbejdere
En afdelingsleder med relevant ledelsesmæssig erfaring og gerne med erfaring indenfor målgruppen

Vi glæder os til at høre fra dig. Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores forstander Per Raith på 2518 2180.
 
Ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst. 37 timer pr. uge. Stillingen er til besættelse snarest muligt eller pr. 1. juni 2021

Mere information: Forstander Per Raith 2518 2180

Ansøgningsfrist: Tirsdag d. 13. april 2021

Samtaler: Samtaler tirsdag d. 20. april 2021
 
Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun i mod elektroniske ansøgninger.

Mere om Guldborgsund Kommune:
Guldborgsund Kommune har pr. 1. august 2015 indført røgfri arbejdstid. Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk